FIA vil til bunds

Jules Bianchis ulykke i Japan undrer fortsat FIA, der derfor har nedsat et udvalg af meget prominente Formel 1 navne til at komme til bunds i sagen og finde ud af, hvad der skal gøres for at det ikke sker igen.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/10 2014 klokken 10:10

Peter Wright, der er præsident for FIAs sikkerhedskommission, vil også være leder af den nyformede arbejdsgruppe, der har til formål at undersøge uheldet til bunds og samtidig komme med forslag til nye tiltag i forbindelse med at øge sikkerheden omkring ulykker.

Med i panelet finder vi også tidligere Ferrari chef Stefano Domenicali og tidligere Mercedes chef Ross Brawn.

“Arbejdet i gruppen vil starte i denne uge, og resultatet vil blive fremlagt på det næste World Motor Sport Council møde, der bliver afholdt den 3. december i år,” kom det i pressemeddelelsen fra FIA præsident Jean Todt.

Det bliver spændende at se, hvad de finder frem til.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hulken bliver hos Force India Spa protesterer over Vettels bil »