Ferrari regner forkert

Mercedes chefen, Toto Wolff, siger nu, at Ferraris udtalelser om, at omkostningerne ikke vil stige, hvis man udelader at fastfryse motorerne, er rent sludder.

. Copyright Mercedes AMG

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 20/10 2014 klokken 10:10

Mens Mercedes er sikkert på vej mod kørernes VM, som primært må tilskrives deres fordel af motoren, begynder flere teams i feltet at påpege nødvendigheden af at ophæve fastfrysningerne på motorerne, heriblandt Ferrari.

Ferrari skulle efter sigende have udtalt, at en eventuel lempelse af fastfrysningerne ikke vil forhøje omkostningerne i Formel 1.

Men det er der ifølge Toto Wollf intet sundt argument for.

"Vi udvikler en motor og en power unit til enden af sæsonen, som så bliver bygget, frosset fast og leveret til kunderne. Hvis du har en cyklus i udviklingen, og du bringer nye komponenter ind i enten juni eller juli måned, så vil hele processen og omkostningerne stige, fordi det dyreste er at teste de nye komponenter i en testbænk," udtaler Wolff til autosport.com.

"Jeg ved ikke, hvordan Ferrari har fundet frem til den beregning, men jeg tror, at vi må sende dem en regnemaskine. Der er ingen måde, hvorpå du ikke bruger flere penge. Du bruger væsentligt mere og ethvert andet argument er kun fordi, at de ikke mener, at de er hvor de skal være."

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ingen farlige dæk i Brasilien Kør en tur med Kevin »