”Jeg håber, at vi kan blive lige så konkurrencedygtige her, som vi var i USA,” udtalte Michael Schumacher under et af de officielle interview der blev afholdt op til Frankrigs Grand Prix i denne weekend.
”Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg overbevist om, at det hele bliver afgjort af, hvilket dækmærke der har gjort det bedste job.”
”Der er ingen tvivl om, at vores bil er rigtig god, så hvis Bridgestone også formår at levere de rigtige dæk til os igen, ser det godt ud for os,” lyder det selvsikkert fra den 7-dobbelte verdensmester.
Michael Schumacher, Frankrig 2004
Schumacher blev spurgt til, om han ville gå så langt som til at sige, at det er dækkende der vil afgøre verdensmesterskabet i år. Det bekræftede han.
Tyskeren er også overbevist om, at han stadig her en god chance for at vinde sin 8. titel i år, især efter indsatsen i USA, hvor han fik Alonsos forspring reduceret til kun 19 point.
”Så længe der er en matematisk chance for at vinde, har vi troen på det,” sluttede Michael Schumacher, der satser stærkt på at gentage Italiens fodboldsucces og slå franskmændene.