Bianchi skulle køre denne tredje Ferrari

Jules Bianchi kørte galt på det allerværste tidspunkt for ham. Franskmandens kontrakt med Marussia udløber i år, og Jules var ikke specielt interesseret i at forny den. Ifølge Luca di Montezemolo skulle Bianchi køre den tredje Ferrari næste år.

Jules Bianchi . Copyright Marussia F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 9/10 2014 klokken 15:10

Jules Bianchi var på vej til at køre en tredje Ferrari i 2015. Det udtalte den nu afgåede Ferrari præsident Luca di Montezemolo, da han i mandags udtalte sig ved et bådshow i Genova.

”Drengen var født hos os, og vi så ham som vores kører i fremtiden.”

Jules Bianchi skulle køre en tredje Ferrari næste år. Copyright Ferrari Media

”Hvis – som jeg tror vi er nødt til – vi stiller med tre biler næste år, tænkte vi på ham til den tredje bil, og han ville være perfekt de kommende år.”

”Jeg håber bare, at vi snart får nogle gode nyheder.”

“Uheldigvis taler vi altid om disse ting set i bakspejlet, men vi er nødt til at tænke på, hvad der skete, hvis noget ikke virkede på Suzuka. Hvis der var noget galt, så er vi nødt til at ændre det.”

Jules Bianchi. Copyright Marussia F1

”Det var helt sikkert et specielt løb med dårlig sigtbarhed klokken tre om eftermiddagen og masser af vand. Vi har haft masser af løb i disse konditioner, uden der er sket noget.”

“Det vigtigste er at forstå årsagen, og at forhindre, at det sker igen.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« McLaren afviser rygter om Hamilton Mercedes bekræfter Lotus motorleverance »