Klumme: Kunne Bianchis uheld være undgået?

Jules Bianchis voldsomme uheld på Suzuka i den forgangne weekend har medført mange forskellige teorier og udlægninger af, hvordan det kunne gå så galt. På den direkte TV transmission fik vi ingen billeder af hverken uheldet eller den smadrede racer; i første omgang fordi uheldet ganske enkelt ikke var blevet fanget på TV, og derefter fordi det gik op for løbsledelsen, at der potentielt var tale om et uheld med alvorlig personskade. I de 2 dage, der nu er passeret, er der imidlertid dukket en stor mængde fotos og videoklip op på nettet, og som så ofte før betyder det, at stort set enhver med en internetforbindelse nu er selvudnævnt ekspert i både flagregler, sikkerhedsforanstaltninger og racernes indbyggede sikkerhed. Formålet med denne klumme er at skære ind til benet og luge lidt ud i de mange konspirationsteorier.

Mange har været ude med kritik af de generelle sikkerhedsforanstaltninger på Suzuka, men det er helt og aldeles uberettiget. På grund af den massive regn blev løbet startet under Safety Car, og da regnen tog til efter nogle få omgange, valgte man at neutralisere løbet. På trods af flere køreres gentagne appeller om at få løbet sat i gang, valgte Charlie Whiting og den øvrige løbsledelse at beholde Safety Car på banen, indtil man var helt og aldeles overbevist om, at det var forsvarligt at køre race.

Sikkerhedsbilen gør klar til at genstarte løbet. Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Heller ikke i forbindelse med selve uheldet har vi set nogle billeder, som indikerer, at banens marshalls har ageret forkert.
Det suverænt mest omdiskuterede emne i forbindelse med Sutils og Bianchis afkørsler handler om flagposterne på stedet. Både fotos og videoer viser en flagpost, som vifter med det grønne flag (som betyder at faren er overstået, og at der igen må gives fuld gas, red.), og det har affødt massiv kritik og ligefrem forargelse, at der flages med grønt lige ved siden af ulykkesstedet. Heller ikke her er der imidlertid noget at kritisere.

Marshall på arbejde

Enhver racerbane er inddelt i nogle sektorer, som hver især har tilknyttet en flagpost. Enhver flagpost dækker udelukkende området EFTER sin egen placering; når racerne kommer forbi med 200+ km/t giver det meget god mening, at flagposten advarer dem om, hvad der venter dem og ikke, hvad de allerede har passeret. Sutils og Bianchis afkørlser skete i sving 7, og den pågældende flagpost har således ansvaret for området mellem sving 7 og sving 8. Da Sutil kører af banen flages der straks med det gule flag – der advares om, at der er fare på færde, og at farten skal sættes ned. Da den famøse traktor får løftet Sutils racer og begynder at bakke, bevæger den sig gradvist ud af den zone, som den pågældende flagpost dækker. Da traktoren er helt forbi flagpostens position skifter han derfor, helt i overensstemmelse med reglerne, det gule flag ud med det grønne; der er nu fri bane hen mod sving 8. Hvad vi ikke kan se på de mange fotos og videoer er, at kørerne i sving 6 mødes af både gule flag og gule blinkende lamper, som inden de ankommer til sving 7 advarer dem om faren forude.

Lad det være sagt med det samme: Undertegnede er mindst lige så rystet og påvirket af Jules Bianchis uheld som alle I andre, men alt indikerer imidlertid, at franskmanden selv bærer det primære ansvar for sin afkørsel. Der er tale om topprofessionelle racerkørere, som skal respektere flagposternes signaler, men i dette tilfælde tyder det desværre på, at Bianchi ikke har kørt efter forholdene. Ved gult flag SKAL farten sættes ned indtil det grønne flag er passeret. Der kan ikke sættes en finger på flagposternes indsats, de har handlet 100 % i overensstemmelse med de gældende regler.

Esses på Suzuka. Copyright Sahara Force India

Så vidt ansvaret for selve afkørslen. Kunne man så have forhindret, at det gik så galt? Set i bakspejlet er svaret naturligvis ja. Mange ting kunne have været gjort anderledes, men betyder det pr. automatik, at man nu skal ændre i regler og procedurer? Her er svaret langtfra lige så entydigt, for det er et uomtvisteligt faktum, at det altid vil være forbundet med en vis fare konstant at bevæge sig på kanten af det fysisk mulige. Uanset hvor mange foranstaltninger og procedurer, man indfører, så kan man aldrig eliminere faremomentet 100 % - og hvis man forsøger på det, kan man ødelægge sporten undervejs.

Det er et faktum, at Formel 1 allerede er meget sikkert; på trods af mange forfærdelige ulykker har sporten ikke kostet menneskeliv siden 1994, hvor vi mistede Roland Ratzenberger og Ayrton Senna på Imola. Racerne er konstrueret med det værst tænkelige scenarie for øje, og banerne opdateres løbende for at sikre, at sikkerheden altid er i højsædet. Mange har siden i søndags argumenteret for, at man burde skele til USA, hvor der pr. automatik indsættes Safety Car ved enhver afkørsel, men er det den rette løsning? For det første vil det få en voldsom betydning for det sportslige islæt, hvor ethvert forspring således når som helst kan blive nulstillet, og for det andet har IndyCar/ChampCar oplevet hele 6 dødsfald siden 1994. Noget kunne altså indikere, at et sådant tiltag blot ville give en form for falsk tryghed fremfor en reel forbedring af sikkerheden.

Sikkerhedsbilen fører feltet an. Copyright Mercedes AMG

Et andet bud lyder på, at alle baner fremover skal være udstyret med kraner som dem vi ser, når der køres løb i Monacos gader. På den måde slipper vi for at skulle sende mandskab og køretøjer ud på den farlige side af barrieren, når en bil skal fjernes, men dette forslag er ikke nemt at realisere. På mange af de moderne baner er der ganske enkelt så store afkørselsarealer, at kraner placeret udenfor barrieren ikke vil kunne dække hele området.

Diskussionen omkring de lukkede cockpits, som for alvor rasede for et par sæsoner siden, er også så småt blusset op igen. I undertegnedes optik ville et lukket cockpit ikke have gjort nogen forskel i Bianchis tilfælde, og igen er vi ude i en diskussion om, hvorvidt sikkerheden skal prioriteres så højt, at sporten langsomt slås ihjel. En lukket racer er ikke en Formel 1 racer.

Det er indlysende, at FIA og alle øvrige parter skal forsøge at tage ved lære af Bianchis uheld – som de skal af ethvert uheld. Vi håber til gengæld, at man også lige trækker vejret og ikke hovedkulds tager nogle afgørende beslutninger, som på sigt kan være ødelæggende for sporten. Hvor tragisk søndagens japanske Grand Prix end måtte ende med at blive, så skal vi huske på, at motorsport aldrig bliver ufarligt. Det er en svær kunst at håndtere en Formel 1 racer på grænsen af fysikkens love og under alle tænkelige forhold. Det skal ikke være nemt, det skal ikke være noget, som alle og enhver kan klare.

Podiet i Singapore. Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Det er heldigvis ekstremt sjældent, at det ender så galt som i søndags, men præcis som de øvrige kørere på gridden, så har Bianchi kendt til faren i forvejen, og han har valgt at acceptere den og leve med den. Hånden på hjertet: Er det ikke også netop en del af fascinationen, at det ind imellem går galt for selv de dygtigste kørere?

Jules Bianchi. Copyright Marussia F1

Ingen af os ønsker at se kørerne komme til skade, men vi ønsker heller ikke at være vidner til racerløb, som er totalt renset for dramatik. Vi ønsker alle et højt sikkerhedsniveau, men hvis det sker på bekostning af spændingen, dramatikken og adrenalinen, er det så ok? Er det så stadig motorsportens kongeklasse? Er det så stadig Formel 1?

Denne klumme er skrevet med den størst tænkelige respekt for Jules Bianchi og de øvrige kørere, som ultimativt sætter deres liv på spil, hver gang de går på arbejde. Klummens sigte er at tage et nøgternt og kritisk blik på, hvad et uheld af denne kaliber kan få af betydning for sporten.


/jh