Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/7 2006 klokken 12:07
De nye hastighedsregulerende tiltag skulle angiveligt allerede træde i kræft fra og med den kommende sæson.
Mere præcist hvad disse tiltag skulle gå på, er der endnu ikke kommet noget frem om. En reduktion af bilernes downforce, vil få hastighederne i svingene ned, men øge dem på langsiden, hvilket ikke er ønskeligt.
Smallere dæk kunne være svaret, men det vil også øge risikoen for uheld, da bilen vil være svær at bremse ned.
Hvorom alting er, så kommer de nye tiltag ikke kun fra Max Mosley, men også fra en komite der er blevet nedsat op til denne sæson, hvor der udelukkende sidder erfarne Formel 1 ingeniører. Så mon ikke de kommer frem med en løsning denne gang, der vil holde.