Singapores GP: TV-tider

I denne weekend er der igen Formel 1, og et noget atypisk et af slagsens. Det er Singapores GP, der køres sent om aftenen som et rent natteløb, oplyst af 100.000-vis af pærer. Det burde give skæve tider, men er som vi kender det i Europa.

Nico Hulkenberg . Copyright Sauber Motorsport

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/9 2014 klokken 18:09

Singapore er en noget speciel bane. Det er en gadebane med masser af sving og tilsvarende lave hastigheder. Således er det den næstlangsomste bane i Formel 1, og det gør løbet langt.

Både for tv-seerne, men så sandelig også for F1-kørerne, der bruger næsten (nogle gange) to timer på at gennemføre løbsdistancen. Flere kørere har talt om at reducere distancen ligesom i Monaco, men det er ikke sket endnu.

Samtidig er Singapore specielt ved, at selv om tiderne foregår sent om aftenen, så kører kørere og teams på europæisk tid. Det vil sige morgenmad midt på eftermiddagen, og frokost sent om aftenen.

Her er TV tiderne for Singapores Grand Prix:

Fredag Lokal tid TV3+ HD RTL HD
1. frie træning 18.00-19.30 11.55-13.35 -
2. frie træning 21.30-23.00 15.25-17.05 -


Lørdag Lokal tid TV3+ HD RTL HD
3. frie træning 18.00-19.00 11.55-13.05 13.30-14.10
Kvalifikationsoptakt - TV3 Sport 1 14.30-14.55 -
Kvalifikation 21.00-22.00 TV3 Sport 1 14.55-16.30 14.40-16.20


Søndag Lokal tid TV3+ HD RTL HD
Optakt - 12.30-13.55 12.45-13.55
Løbet 20.00-22.00 13.55-16.00 13.55-15.45
Nedtakt - TV3 Sport 1 15.50-16.30- 15.45-16.35


På grund af Tipslørdag vises kvalifikationen på TV3 Sport 1. Søndag mødes FC København og Brøndby klokken 17, og det betyder at nedtakten også er flyttet til TV3 Sport 1.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.