Det er næsten et faktum, at løbet i Monacos smalle gader vindes fra pole position. 30 forskellige kørere har gennem tiden haft fornøjelsen af at starte fra forreste position, og de 25 af dem har efterfølgende taget VM-titlen samme år. Derfor taler statistikken for, at det meget vel kunne ske igen på søndag.
Banen i Monte Carlo er meget snæver og med stor forskel i højdemeter. Dertil kommer mange små og skarpe sving, der kræver masser af downforce. Samtidig gør banens smalle layout, at overhalinger er en sjældenhed, og forsøger man sig endelig, skal man gøre det med omhu, ellers kan man meget vel ende i muren og ude af racet.
Derfor er morgendagens kvalifikation mere afgørende end på noget andet tidspunkt i kalenderen. Kvalificerer man sig godt, og kan man samtidig finde en strategi, der passer godt til både kører og bil, så kan man meget vel tage derfra med en forøget chance for at avancere i mesterskabsstillingen.
Så når I blænder op for fjernsynet i morgen, så er det værd at holde øje med den mand, der får sin racer hurtigst over stregen i kvalifikationen, for han kan meget vel have 25 point med sig hjem, medmindre en teknisk defekt eller kørerfejl sender ham ud af løbet før tid.
Nico Rosberg. Copyright Daimler Benz
Nico Hülkenberg. Copyright Sauber Motorsport
Lewis Hamilton jagter Mark Webber på plads tre. Copyright Daimler Benz
Esteban Gutierrez. Copyright Sauber Motorsport