Venezuela trækker oliemillionerne

Efter en årrække med en nærmest bundløs pengetank fra oliefirmaet PDVSA, så bliver der snart lavvande i den oliepæl, der har sponsoreret mangt en venezuleansk kører. Faktisk ryger alle dråberne, og det kommer til at gå ud over Pastor Maldonado.

Pastor Maldonado . Copyright Lotus F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 20/5 2014 klokken 15:05

Efter at Pastor Maldonados nære ven og personlige sponsor, den nu afdøde præsident Hugo Chavez, har forladt denne jord, kommer der nu en radikal ændring indenfor motorsportens verden. Det bebuder landets nye sportsminister Antonio Alvarez.

Pastor Maldonado får det ikke nemt, når det pludselig er talent og resultater, der skal sikre et sæde i Formel 1. Copyright Lotus F1

Han ved godt, hans udtalelser i den venezuleanske avis ’Ultimas Noticias’ ikke vil være populære. Listen over PDVSA’s støttede racerkørere er lang, så når han bebuder et stop for motorsportssponsorater, så sidder der en stribe kørere med en vis legemsdel helt nede i vandskorpen.

”Jeg ved, at jeg kommer til at få en masse fjender.”

”Men der vil ikke komme en dollar mere til motorsporten. Venezuleansk sport har andre prioriteter, og det vil være unfair at bruge statsstøtte på discipliner, der ikke er på linie med udviklingen i landet.”

PDVSA mærkaterne ses tydeligt på E22. Copyright Lotus F1

Med den kommentar må alle spekulationer om et grand prix i Venezuela siges at forstumme.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ricciardo bliver i Red Bull Lotus frygter at miste Grosjean »