Jarno Trulli er i gang med kontraktforhandlinger med Toyota. Et af emnerne er Trullis løn. Jarno Trulli vil gerne have mere i løn, således at han dermed nærmer sig Ralf Schumachers årshyre.
Trulli er dog ikke den eneste grund. Ralf Schumacher er ikke tilfreds med den retning, som Toyota arbejder i. Ralf Schumacher har en klausul i sin kontrakt, der giver ham mulighed for at forlade teamet ved sæsonafslutningen.
Ralf Schumacher droppede sidste år Willi Weber som manager. Ralfs nuværende manager hedder Hans Mahr, og han er en af Red Bull ejer Dieter Mateschitz's gode venner.
Sidder Ralf Schumacher i en Red Bull racer i 2007?
Ralf Schumacher vil ikke selv udtale sig omkring Red Bull rygterne, men han siger dog: ”Jeg er gode venner med Didi, men andet er der ikke. Jeg har det godt hos Toyota.”
Red Bulls talsmand Thomas Hoffmann vil hverken be- eller afkræfte, at der skulle være kontraktforhandlinger i gang mellem de to teams.
”Vi har ingen kommentarer til dette.”