Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 6/5 2014 klokken 09:05
Den tidligere F1-stjerne, der nu er bestyrelsesformand hos det tyske team, mener at Mercedes' fire sejre i 2014 er af en meget højere kaliber, end hvad Sebastian Vettel præsterede, da han vandt ni sejre i træk i den forgangne sæson.
Til autosport.com udtaler Lauda:
"I denne sæson har vi nye motorer, nye gerkasser, elektriske bremser og nye biler, og Mercedes gennemførte de første fire løb, hvilket for mig er et fantastisk resultat."
"Hvis du har s*** motorer som sidste år og ni løbssejre i træk som Vettel, så er det en nem sag at vinde dem. Men at gøre det samme nu, med alle disse ændringer, er et helt utroligt resultat."
Mercedes har vundet de første fire løb i sæsonen og kunne have fået plads 1 og 2 i alle løb, hvis ikke Lewis Hamilton havde måtte udgå i Australien.