Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 2/5 2014 klokken 20:05
Nigel Stepney omkom i weekenden i et trafikuheld, hvor han blev påkørt af en lastbil på motorvejen udenfor London, hvor Stepney havde været nødt til at køre ind til siden.
Stepney blev meget kendt i medierne, da han lækkede en 780 sider lang teknisk manual udarbejdet af Ferrari til McLarens daværende chef designer Mike Coughlan.
McLaren fik en bøde på 100 millioner $ og blev frataget deres point i mesterskabet, da man fandt det sandsynligt, at de havde brugt noget af den information, de var kommet ulovligt til.
Ikke nok med at Stepney havde hjulpet McLaren til en betydelig indsigt i Ferraris planer, så valgte han også at lave sabotage mod Kimi Räikkönens racer under Monacos Grand Prix, ligeledes i 2007.
Denne forseelse gav Nigel Stepney 8 måneders betinget fængsel, som han aldrig kom til at afsone.
Siden 2010 har Stepney været en del af JRM Racing, der har biler med i mange motorsportsgrene, herunder Rally og GT3.
James Rumsey, der ejer JRM Racing, udtaler på deres hjemmeside, at Stepney var en meget vigtig person på holdet, og at det bliver svært at finde en erstatning med så stor erfaring.
Nigel Stepney var med hos Ferrari, da Michael Schumacher vandt sine 4 VM titler for det italienske hold.
Æret være hans minde.