Klumme: Det evige spørgsmål - del 2

Hvem er alle tiders bedste kører i Formel 1? Spørgsmålet dukker altid op til en ny sæson. Man var ellers lige blevet færdige med den forrige sæsons ophedede diskussioner. Jeg har, som forsøg på at kvalificere debatten, lavet flere bud på hvordan en rangliste kan se ud. Disse præsenteres i dele og den anden følger her.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/3 2014 klokken 14:03

Efter min første liste, som jeg jo selv var ret glad for, stillede en bekendt mig det muligvis uundgåelige spørgsmål, om det ikke var en lidt mærkelig måde at gøre tingene op på?

Han syntes, at det der med at dividere med antallet af verdensmesterskaber var lidt fjollet, og jeg lavede straks en alternativ liste.

Denne tager kun sit udgangspunkt i, hvor mange sejre ud af hvor mange løb, og er således en procentvis opgørelse af mestrenes succes på banen, men uden at blande antallet af verdensmesterskaber ind i det.

Jim Clark, Lotus 1967

Det giver følgende resultat:

Kører Løb/sejre Sejre/løb i % Rang
(Juan Manuel Fangio) 2,13 47% 1
(Alberto Ascari) 2,46 41% 2
Jim Clark 2,88 35% 3
Sebastian Vettel 3,08 33% 4
Michael Schumacher 3,38 30% 5
Jackie Stewart 3,70 27% 6
Alain Prost 3,92 26% 7
Ayrton Senna 3,95 25% 8
Damon Hill 5,55 18% 9
Lewis Hamilton 5,86 17% 10
Nigel Mansell 6,16 16% 11
Fernando Alonso 6,78 15% 12
(Nino Farina) 6,80 15% 13
Niki Lauda 6,92 14% 14
Mika Häkkinen 8,25 12% 15
Jack Brabham 9,00 11% 16
Nelson Piquet 9,00 11% 17
James Hunt 9,20 11% 18
Alan Jones 9,67 10% 19
Kimi Räikkönen 9,70 10% 20
Jochen Rindt 10,33 10% 21
Emerson Fittipaldi 10,64 9% 22
Mario Andretti 10,75 9% 23
Jody Scheckter 11,30 9% 24
Graham Hill 12,79 8% 25
Denny Hulme 14,00 7% 26
(Mike Hawthorn) 15,00 7% 27
Jacques Villeneuve 15,00 7% 28
Phil Hill 16,33 6% 29
Jenson Button 16,60 6% 30
John Surtees 18,67 5% 31
Keke Rosberg 25,60 4% 32



Igen er det Fangio og Ascari, der er topscorerne, men den før omtalte bekendte var ikke tilfreds, og han påpegede, at konkurencen i 50erne måske ikke var den største, at løbene ikke så talrige, og at man måske derfor burde se bort fra disse. (De pågældende køreres navne fremstår derfor i parentes).

Mit andet bud på alle tiders bedste kører er derfor nr 3 på listen, nemlig Jim Clark:

Jim Clark blev født den 4. marts 1936 på en gård i Skotland. Han skulle vel egentlig have været fårehyrde, men skæbnen ville det anderledes. I 1956 køber han en brugt bil og begynder straks at vinde lokale løb. I 1958 får han sin første Lotus og bliver i et løb spottet af selveste Colin Chapman. Clark var en indadvendt kører, som kun tabte, hvis hans bil gik i stykker. Han får sæde i Lotus Formel Junior, og i 1960 får han sæde i formel 1 hos Team Lotus. Han når at køre 72 løb, hvoraf han vinder de 25.

Jim Clark taber i verdensmesterskabet i 1962 på grund af læk i olietanken. Han vinder i 1963, taber i 1964 på grund af læk i olietanken og vinder igen i 1965. Han bliver kendt for sin rolige, kontrollerede aggressive kørestil og bliver den første kører til at vinde flere løb end Fangio. Han bliver dræbt d. 7. april 1968 på Hockenheim, da dækket på hans Lotus brister i et Formel 2 løb. Han efterlader sit team og en hel motorsportsverden i sorg og forundring.

Men, men, men… igen er en metode kun en metode og nye lister er på vej…

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Massa ville have karantæne til Kamui Mercedes er god for 900 HK »