• Forside

3. Frie træning – Michael Schumacher hurtigst.

Den tredje frie træning til USA's Grand Prix der køres på Indianapolis i staten Indiana i det nordlige USA er nu forbi. Den blev vundet af Michael Schumacher foran Felipe Massa og Giancarlo Fisichella. Vi bragte træningen her på siden LIVE – læs vores rapport herunder.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 1/7 2006 klokken 15:07

Banen er en højhastighedsbane på ovalen, men lavhastigheds på den indre del og der benyttes derfor en opsætning med en medium til lav daownforce. Det ventes dog at de fleste hold vil genbruge de nye aerodynamiske dele som de introducerede i Canada

De første frie træninger var rimeligt begivenhedsløse udover at Michael Schumacher kørte af banen. De blev begge vundet af Anthony Davidson fra Honda efterfulgt af Robert Kubica fra BMW Sauber.


Bedste tid fra de frie træninger var 1:12.013, medens banerekorden er 1:10.223 sat af Rubens Barrichello i 2004. Find i øvrigt alle tiderne fra den første frie træning her og fra den anden her

Vejret er godt på Indianapolis. Luften er 28 grader varm medens asfalten er oppe på 34 grader. Vinden blæser stort set ikke og luftfugtigheden 58%.


Anthony Davidson var hurtigst under de første to frie træninger, 2006 USA

Tiago Monteiro er den første til at komme på banen efterfulgt af Christijan Albers. De kører dog med det samme tilbage i pitten og der er ingen biler på banen. Nu kommer Takuma Sato dog på, men han kører også bare tilbage i pitten, og her efter 6 minutter er der endnu ikke en bil der har gennemført en runde.

Der er nu gået 10 minutter og stadig ingen aktivitet

Efter 13 minutter komme Mark Alan Webber på banen, og han gør noget helt uventet, han sætter dagens første tid: 1'14,475.

David Coulthard og Jacques Villeneuve er nu også på banen og forhåbentlig kommer der nu lidt mere aktivitet

Efter 18 minutter har 10 af de 22 biler har nu været på banen inklusiv den lokale helt Scott Speed.

Mark Alan Webber har forbedret sin bedste tid til 1'13,675.


Banekort for Indianapolis

Vi har nu også fået Giancarlo Fisichella, Kimi Räikkönen og Jarno Trulli på banen her hvor der mangler 40 minutter.

Kimi Räikkönen sætter nu bedste tid: 1'13,436., der straks forbedres af Scott Speed til 1'13,417.

Michael Schumacher, Rubens Barrichello og Juan Pablo Montoya er nu også kommet ud. Vi mangler således kun Felipe Massa, Nick Heidfeld, Rubens Barrichello og Franck Montagny.

Juan Pablo Montoya benytter lejligheden til at lade bagenden skride ud.

Michael Schumacher har nu sat tiden 1'12, 484 her efter 25 minutter og denne forbedrer han til 1'12, 100. Dog stadig langsommere end Anthony Davidson var i går, men næsten et sekund hurtigere end Nick Heidfeld der ligger nummer to.

Mark Alan Webber skrider ud og må en tur i græsset efter en drejer men kan køre videre uden problemer her hvor der er gået en halv time.

Felipe Massa er nu endeligt kommet på banen og sætter straks bedre tid i første og anden sektor og med tiden 1'11,039 er han den indtil nu suverænt hurtigste.


Filipe Massa i pitten, USA 2006

Efter 36 minutter kommer Franck Montagny på for første gang i dag på banen.

Hvor der mangler 20 minutter er top 5 Felipe Massa, Michael Schumacher, Kimi Räikkönen, Fernando Alonso og Nick Heidfeld.

Giancarlo Fisichella skrider lidt ud og Michael Schumacher laver en drejer i sving syv, og ellers sker der ikke ret meget her hvor der mangler et kvarter.

Der mangler otte minutter og der er præcist fire biler på banen.

Der mangler nu fem minutter og lidt flere biler er på banen og foretage de sidste tjek på nye dæk så de er klar til kvalifikationen om et par timer.

Dette benytter Michael Schumacher sig af og lægger sig i Fernando Alonsos skygge og får sat den bedste tid: 1'10,760.

Den tredje frie træning til USA's Grand Prix er nu forbi. Den blev vundet af Michael Schumacher foran Felipe Massa, Giancarlo Fisichella, Nick Heidfeld og Rubens Barrichello.

Find alle tiderne fra den tredje frie træning her

Vend tilbage her til siden ved 19:00 tiden og følg kvalifikationen LIVE.


Scott Speed i pitlane, USA 2006


Optakt
Vil du vide mere om Indianapolis så tag et kig på vores omfattende optakt, der går i dybden med den aktuelle situation, banen og dens historie.

TV-tider:
Da USA ligger i en anden tidzone, kommer de forskellige sessioner på andre tider end normalt. Det er derfor en god ide at tjekke TV tiderne i vores sædvanlige oversigt, der også viser hvornår fodboldkampene i verdensmesterskabet transmitteres.

SMS
Har du ikke mulighed for at se kvalifikationen eller løbet, kan du få tilsendt resultatet via vores SMS -service. Vi er de eneste i Danmark der tilbyder SMS med løbsresultatet. Tjek derfor hvordan du tilmelder dig.


Tiago Monteiro, Midland MF1 Racing, Toyota M16, Indianapolis, USA 2006

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Michael Schumacher Scuderia Ferrari
P
1:10.760 + 0.000 15
2. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1:11.039 + 0.279 8
9. Kimi Räikkönen McLaren Formula 1 Team
P
1:12.569 + 1.809 13
10. Juan Pablo Montoya McLaren Formula 1 Team
P
1:12.592 + 1.832 10
12. Mark Webber Williams Racing
P
1:12.904 + 2.144 15
17. Christian Klien Oracle Red Bull Racing
P
1:13.113 + 2.353 15
19. Nico Rosberg Williams Racing
P
1:13.230 + 2.470 12
20. David Coulthard Oracle Red Bull Racing
P
1:13.364 + 2.604 17
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)