Horner: Mercedes er storfavoritter

Med næste weekends sæsonåbner i Melbourne, begynder der ligesom i al andet sport et mentalt spil. Første mand i det spil er Red Bulls Christian Horner.

Nico Rosberg . Copyright Mercedes AMG

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 11/3 2014 klokken 16:03

Teamchefen er især på stikkerne overfor Mercedes, som han mener kan vinde åbningsløbet med helt op til to omgange, i hvert fald hvis man tager præ-testene i betragtning.

"Hvis du kigger på Mercedes' løbssimulering, så vil det ikke overraske mig, hvis de vinder med to omgange. De har en massiv fordel. Hvad vi ved om Lewis Hamilton er, at han er ekstremt talentfuld og naturlig hurtig, og han er i et godt team, så han vil naturligt være favoritten," udtaler Horner til Daily Mail.

Sætter man de to teams mod hinanden i forhold til fremgang i tests, så er der en tydelig fordel til Mercedes hvad angår deres bil. Nok har Red Bull en stjernekører i Sebastian Vettel og gode chancer med Daniel Ricciardo, men også her er Mercedes Red Bull overlegen.

"Nico Rosberg og Lewis Hamilton. De to er favoritter. Sidste sæson var de et lige par, og man må antage, at de er det igen fra sæsonens start, og de vil kun have de andre teams med Mercedes motor til at give dem kamp, så de vil ikke læne sig tilbage," slutter Horner.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ny bil til Red Bull Officielt. Schumacher i bedring »