Peter Nygaard har skrevet en bog om Kevin Magnussens vej fra søn af den tidligere Formel 1-kører Jan Magnussen og frem til nu, hvor debuten for McLaren kun er en uge væk.
Kevin Magnussen debuterer i år i Formel 1.
Copyright McLaren Media
Bogen gennemgår Kevins opvækst med fokus på motorsporten, og gennemgår specielt formelårene fra Kevin skiftede gokarten ud med en firhjulet cigarkasse med og uden vinger og spoilere. Der er også fokus på personerne omkring Kevin og specielt manager Dorte Riis Madsen.
At debutere i Formel 1 for McLaren er få forundt, og man får en gennemgang af de personer, der har gjort det. De seneste tre kørere er Michael Andretti (1993), Jan Magnussen (1995) og Lewis Hamilton (2007). Nu er det Kevins tur.
Kevin Magnussen er klar til sæsonstarten, men gennemfører han sit første løb? Copyright McLaren Media
Bil Magasinet Formel 1 har fået tre bøger af People’s Press, som udgiver bogen. Du kan vinde bogen, som udkommer torsdag den 13. marts, dagen før årets første træning, hvis du kan svare rigtigt på et simpelt, men alligevel svært spørgsmål.
Gennemfører Kevin Magnussen sit første Formel 1 grand prix?
Send svaret til konkurrence @ bmf1. dk (husk at fjerne mellemrummene) med dit svar, dit navn og din adresse. Vi trækker tre vindere mandag efter grand prixet.
Svaret skal være os i hænde senest fredag den 14. marts klokken 23.59.
Kevin Magnussen - Vejen til Formel 1
Udkommer 13.03.14
160 sider - Vejlendende udsalgspris 199.95 kr. og kan købes fra førende boghandlere.
ISBN: 978-87-7137-967-9
People's Press 2014