Søndag sluttede sæsonen 2013 med endnu en overbevisende sejr til Sebastian Vettel og Red Bull. En situation som de fleste af de andre hold på gridden gerne ser forandret i 2014, hvor der indføres en række nye tiltag.
Der bliver allerede nu arbejdet hårdt med de nye biler og motorer, men det bliver først, når vi kommer til slutningen af januar måned, at vi vil få lejlighed til at se, hvad de enkelte hold har fundet frem til, når den første test finder sted på den spanske Jerez bane.
Første test bliver fra den 28. til den 31. januar, på Jerez.
Efter den første test har holdene altid travlt med at lave nye ting og evaluere på, hvad det er for en bil, de egentlig har fået lavet, hvorfor de næste tests først bliver afviklet i februar.
Anden test bliver fra den 19. til den 22. februar i Bahrain.
Tredje test bliver fra den 27. februar til den 2. marts. Ligeledes i Bahrain.
Sebastian Vettel. Copyright Getty Images/Red Bull Racing
De sidste tests er lagt i Baharian, da der er større sikkerhed for godt vejr, men det betyder også, at det bliver hårdere for mekanikerne, der normalt er vant til at arbejde under mere humane forhold i Spanien.
BMF1 arbejder på at lave en tur til enten Jerez eller Bahrain, hvor vi vil have mulighed for at se Kevin give den gas for første gang.