Maldonado til Lotus?

Pastor Maldonado sagde tidligere på sæsonen sit job op hos Williams, uden at have et alternativt sæde på plads. Nu ser det ud til, at han sikrer sig det nok mest eftertragtede ledige sæde, nemlig Lotus-sædet ved siden af Grosjean.

Pastor Maldonado . Copyright Williams F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/11 2013 klokken 16:11

Rygter om at Lotus en af de nærmeste dage melder ud at Pastor Maldonado skal køre Lotus i 2014 er taget voldsomt til i styrke.

Lotus har hele sæsonen kæmpet med økonomien, noget som netop Maldonado kan være med til at rette op på, så det giver rigtig god mening at Maldonado vil få det ombejlede sæde ved siden af Grosjean i 2014.

Rygtet siger, at Maldonados manager, Nicolas Todt, skulle have taget en direkte beslutning om, at Maldonado skulle køre for Lotus eller Sauber i 2014, under løbet i Brasilien.

Efterfølgende udtalte både Eric Boullier (Lotus) og Monisha Kaltenborn (Sauber), at de var sikre på, at han ville køre for dem i den kommende sæson. Men rygtet siger, at Maldonado besluttede sig for Lotus senere på aftenen.

Begge hold kunne godt bruge de mange oliemillioner, og alene derfor er interessen i Maldonado oplagt, men helt langsom er han jo heller ikke.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Perez til Force India? Hvem kører hvor i 2014, Part 2 »