Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/11 2013 klokken 09:11
Hvis man husker tilbage til de radiomeddelelser, der kom fra Button i starten af sæsonen, havde man en forventning om, at han nærmest ville være glad for at slippe for Perez efter denne sæson, men de to er blevet bedre til at respektere hinanden, og nu er briten gået så langt, at han decideret anbefaler mexicaneren.
”Jeg føler, at Checo har lært meget i år, efter at McLaren har givet ham det, han skulle bruge for at komme dertil, hvor han er nu,” kom det fra Button, der dog indrømmer, at Perez stadig mangler at lære en del.
”Det er svært at indfange så meget på en gang, så det tager selvfølgelig tid, inden man er helt på plads,” tilføjede han.
”Alt jeg har at sige om ham, er at han har gjort et godt stykke arbejde, og ethvert hold med et ledigt sæde burde overveje ham. Han er ikke kun hurtig, men også intelligent.”
I interviewet blev Button også spurgt ind til sin kommende holdkammerat Kevin Magnussen, hvilket han ikke havde så meget at sige til, andet end at det ikke var hans beslutning, hvem der skulle sidde i den anden bil.
I forhold til hvad ledelsen har udtalt om Magnussen og Buttons udfald mod beslutningen, er der noget der tyder på, at briten er lidt nervøs over at blive holdkammerart med en særdeles hurtig ung mand som Kevin.