Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/11 2013 klokken 09:11
Skotske Paul di Resta har ikke haft den succes i Formel 1, som de fleste havde regnet med, hvilket betyder. at Force India fortsat ikke har fornyet hans kontrakt.
Di Resta er nu begyndt at tvivle på, at det sker, hvorfor han overvejer at følge sin fætter Dario Franchittis fodspor og rykke til Indycar.
”Jeg har altid set Indycar som en farlig serie, men er på det seneste begyndt at se på det lidt anderledes,” kom det fra di Resta i et interview op til årets sidste Formel 1 Grand Prix i Brasilien.
”Min fætter Dario Franchitti har ikke haft problemer og han kørte Indycar og Cart i mange år, så det er måske ikke så slemt endda,” tilføjede skotten, som seriøst overvejer et skifte til amerikansk motorsport men vil foretrække at blive i Formel 1.
Kandidater til Force India sædet tæller, ud over di Resta selv, blandt andre Nico Hülkenberg og Pastor Maldonado.