Hold øje med: Heikki Kovalainen

Heikki Kovalainen har været både hos Renault, McLaren og Team Lotus, som senere blev til Caterham. Caterham blev sidenhen omdøbt til det nuværende Lotus, og nu er Kovalainen altså tilbage i stalden.

Heikki vs Vergne . Copyright Pirelli

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 15/11 2013 klokken 18:11

Heikki Kovalainen må siges at have et specielt forhold til Lotus/Team Lotus/Caterham.
Han har både været ansat som løbs- og reservekører, og hans personlige højdepunkt var sejren i Ungarns GP i 2008 med McLaren.

Nu er Kovalainen tilbage i feltet som erstatning for en skadet Kimi Räikkönen, som har gennemgået en succesfuld rygoperation med henblik på 2014-sæsonen.

At Kovalainen blev hyret af Lotus er symbolsk. Dels fordi han har været med hele vejen i forbindelse med teamets etablering, og dels fordi han er af samme nationalitet som Räikkönen, nemlig finsk.

Heikki Kovalainen er en kompetent og stabil kører, der hos Renault og McLaren sluttede sine tre sæsoner som hhv. nummer syv, syv og 12.

Da han efterfølgende rykkede til Team Lotus, rykkede han naturligvis ned i stillingen men kørte stabile løb sæsonerne igennem.

Nu er han altså tilbage i en yderst konkurrencedygtig bil. Det bliver spændende at se, om Kovalainen kan formå at få bilen under neglene og levere solide resultater i Austin og Brasilien. Måske kan det vække interessen hos andre teams i feltet, men det er vist ved at være mere end på tide.

Hold i hvert fald øje med ham i begge GP'er, da det helt sikkert bliver spændende at se, om han stadig kan følge med, når den står på løb i stedet for test.



/fl

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton får nyt chassis USAs GP: 1. frie træning: Alonso hurtigst »