Det kom som en overraskelse også for Jenson Button, da McLaren annoncerede Kevin Magnussen som McLaren-kører i 2014. Jenson debuterede selv for et tophold, da han kom i Formel 1 hos Williams i år 2000, og han røg forbi Benetton/Renault allerede i 2001.
Kevin Magnussen. Copyright McLaren Media
Til Kevin siger den tidligere Williams/Benetton/Renault/BAR Honda/Honda/Brawn GP-kører:
”Det er en af de positioner, hvor det virkelig kan hjælpe din karriere eller afslutte din karriere meget tidligt, hvis det ikke går godt.”
”Det er en kæmpe risiko at blive placeret i den dybe ende, om man vil, på et hold der bør kæmpe med om titlen.”
”Men hvis en kører er villig til at løbe den risiko, så har han en del selvtillid og tro på sine egne evner.”
McLaren er ikke et hold, som tager mange chancer med rookies. Michael Andretti var en fuser i 1993, mens det gik godt for Lewis Hamilton i 2007.