Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 14/11 2013 klokken 13:11
”Vi fungerede ikke godt sammen i år, og det har jeg valgt at tage konsekvensen af,” udtalte Maldonado i et interview forud for USA’s Grand Prix.
”I Singapore tog jeg beslutningen og drøftede det med holdet, dog uden at det blev endeligt på det tidspunkt,” forklarede han.
”Det er en underlig følelse at opgive et Formel 1 sæde uden at have et nyt, men Williams og jeg var vokset fra hinanden, så jeg kunne ikke se mig selv fortsætte.”
Maldonado tilføjede, at han var ærgerlig over, at holdet ikke havde formået at udvikle sig bedre, da han efter en fantastisk 2012 sæson havde helt andre forhåbninger.