Alonso er klogere end Schumi

Michael Schumacher har rekorden for flest sejre og flest mesterskaber i Formel 1, og han er den kører, der har taget flest sejre for Ferrari. Fernando Alonso er dog en klogere kører end Michael Schumacher.

Felipe Massa. . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 10/11 2013 klokken 09:11

Felipe Massa stopper hos Ferrari efter denne sæson. Brasilianeren har haft tre verdensmestre ved sin side, og han burde derfor have belæg for at udtale sig om sine tidligere kolleger.

Felipe Massa har siden sin debut hos Ferrari i 2006 været omringet af verdensmestre. Kun Michael Schumacher mangler på billedet her fra podiet i Interlagos 2008.
Copyright Ferrari Media


I et interview på Ferraris egen medieside udtaler Massa, at Fernando Alonso er en klogere kører end Michael Schumacher.

- Du har haft mange holdkammerater, hvilken var den stærkeste?

”Fernando. Schumacher var hurtig, men hvad angår intelligens, er Alonso er, fordi han forstår at udføre tingene til perfektion.”

Felipe Massa var rørt efter sejren i 2008, hvor han var verdensmester i et par sekunder.
Copyright Ferrari Media


Felipe Massas største øjeblik i karrieren var i 2008, da han var verdensmester i et par sekunder.

”Helt sikkert 2008, hvor jeg kom så tæt på titlen, med mange sejre og poles. Men dagen som altid vil være i min erindring var min første sejr i Brasilien (2006, red.).”

”For en brasilianer er det at vinde på hjemmebane det samme som at tage mesterskabet. Husker I Senna? Da han vandt i Interlagos var han gladere, end da han vandt mesterskabet.”

Felipe Massa på podiet efter Brasilens Grand Prix 2006.
Copyright Ferrari Media


”Jeg lærte at køre race i Interlagos, jeg voksede op her: At vinde i en Ferrari i grøn og gul køredragt var det bedste øjeblik i mit liv.”

Stefano Domenicali så Felipe Massa som verdensmesteren i 2008. Det samme gjorde Felipe:

”100% ja. Jeg fortjente titlen, når man kigger på hele sæsonen, og alt hvad der skete.”

Fremtiden for Felipe Massa udenfor Formel 1?

”DTM eller brasiliansk stockcar racing.”

Den brasilianske kører er ikke afvisende overfor langdistanceløb, men han kender ikke så meget til den type race, og så mangler der nogle store tophold.

”Jeg har ingen erfaring inden langdistanceracing, men hvis de formår at få nogle flere tophold involveret, så kunne det blive interessant.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Perez under pres Operation ender Raikkonens sæson »