Felipe Nasr vil have fredagstjans

Hvis det ikke lykkedes for den brasilianske GP2-kører Felipe Nasr at sikre sig et løbssæde, så afviser han ikke en fredagstjans. Det er jo gået godt for Nico Hulkenberg og Valtteri Bottas.

Felipe Massa ærer afdøde Wilson Fittipaldi - Far til Wilson og Emerson Fittipaldi . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 18/10 2013 klokken 09:10

Formel 1 kan stå uden brasilianske kørere til næste år, men det er ikke fordi de brasilianske kørere ikke gør noget for at komme i Formel 1. Felipe Massa er i år den eneste ’brasser’, og hvis han ikke finder et sæde, så er der kun Felipe Nasr at sætte sit håb på.

Den unge GP2-kører har et par gode brasilianske sponsorer med sig i form af ’Sky Brasil’ og ’Banco do Brasil’, som flere hold kunne være interesserede i. Det lykkedes ham derfor at få sat sit navn i forbindelse med både Lotus og Toro Rosso, men også Williams kan være en mulighed, når rettere end hvis Pastor Maldonado forlader Williams efter sæsonen.

Et sæde hos Williams kunne være en mulighed, om ikke andet så et fredagssæde. Copyright Williams F1

Skulle løbssædet glippe, så er Felipe dog klar til at tage sig en fredagstjans som test- og reservekører.

”Jeg bevarer mit mål. Vi kæmper for det.”

”Man kan se på eksempler som Hulkenberg og Bottas, der kørte fredage før de blev løbskørere.”

”For mig vil det være godt, fordi jeg ikke kender alle banerne. Så at få denne slags kilometre vil være meget vigtigt.”

Felipe Nasr har godt nok et par gode sponsorer i ryggen, men han mangler det helt store resultat. I de to år han har kørt GP2, har han stadig ikke vundet et løb.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel fortjener sejrene og mesterskabet Vettel sked i bukserne »