7 år siden

Den 1. oktober er det 7 år siden Michael Schumacher sikrede sig sin sidste Formel 1 sejr. Det skete under Kinas Grand Prix, hvor han kørte et perfekt løb efter en ringe kvalifikation.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 1/10 2013 klokken 11:10

Den 1. oktober 2006 sikrede Michael Schumacher sig det, der blev hans sidste sejr i Formel 1, da han kørte over stregen som vinder af Kinas Formel 1 Grand Prix.

Sejren var karrierens nummer 91 og nummer 72 for Ferrari.

Med sejren meldte Schumacher sig atter ind i kampen om verdensmesterskabet, efter han i de foregående løb virkelig havde fået gang i sin Ferrari 248 F1 racer.

Michael Schumacher har passeret det ternede flag i Kinas Grand Prix 2006.

Men selvom Schumacher overstrålede alle ved at køre helt fantastisk i løbet, som han startede fra 6. startplacering, var det ikke nok til at sikre ham et sidste mesterskab, inden han besluttede sig for at indstille karrieren for første gang.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Dansk dramatik i WSR Vettels hemmelighed »