Monaco og Singapore er normalt de to løb, hvor flest kørere skifter deres normale hjelmbemaling ud med en speciel bemaling. Det ses også tit ved fjernøstlige løb, at hjelmen skifter kuløren og ikke kun teksten på sponsorerne ud.
Lewis Hamilton med sin Singaporehjelm.
Copyright Daimler-Benz
Det er tyske ’Bild’ der skriver, at F1’s tekniske komite overvejer at forbyde de skiftende bemalinger. Ifølge ’Bild’ vil kørerne få lov til at lave én hjelmændring i løbet af sæsonen.
Naturligvis har Niki Lauda en mening om det.
”Hvis de konstant skiftende hjelme bliver forbudt, det vil jeg synes er godt.”
Lewis Hamilton med sin Monaco-hjelm.
Copyright Daimler Benz
”Selv jeg kan næsten ikke kende kørerne fra hinanden.”
Hvad siger du? Er de skiftende hjelmbemalinger et problem? Giv din mening til kende i kommentarfeltet eller på vores facebookgruppe.