Kimi er pengegrisk

Kimi Räikkönen skifter til Ferrari, fordi Lotus mangler at betale ham nogle penge. Det har skuffet Lotus GP-teamejer Gerard Lopez meget. Kimi havde alt hos Lotus, og skulle nok få sine penge.

Kimi Raikkonen . Copyright Lotus GP

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 26/9 2013 klokken 09:09

Kimi Räikkönen vendte ikke tilbage til Formel 1, fordi han savnede spændingen ved at køre de hurtigste biler i verden mod de bedste kørere i verden. Det var pengene, der trak Iceman tilbage.

Kimi Räikkönen. Copyright Lotus GP

Den følelse sidder Gerard Lopez nu tilbage med, efter at Kimi Räikkönen valgte at forlade Lotus til fordel for Ferrari, og deres nærmest uudtømmelige beholdning af euro.

”Han havde det hele: En konkurrencedygtig bil, hele holdets opbakning, uovertruffen komfort.”

”Ligesom sidste år blev ikke alt betalt til tiden, men han modtog alle sine penge til sidst. Vi har ikke et budget, som nogle af de andre hold, så vi er nødt til at have prioriteter.”

Kimi Räikkönen. Copyright Ferrari Media

“Jeg troede ikke, Kimi vendte tilbage til Formel 1 for pengenes skyld, men det er tydeligt, at det modsatte er sandt.”

”Fra nu af er det ikke længere vores problem. Vi kunne ikke konkurrere med hold, der er villige til at gøre alt for at få en kontrakt med en kører.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Caterham fortsætter med Renault-motorer Ansættelsesstop hos Lotus »