Felipe tæt på Lotus sæde

Felipe Nasr, der er en af frontrunnerne i GP2, skulle angiveligt være tæt på at indgå en aftale med Lotus om at overtage sædet ved siden af Grosjean efter Räikkönens farvel til holdet efter denne sæson.

Lotus . Copyright Lotus

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/9 2013 klokken 13:09

Der er en del der peger på, at det bliver en brasilianer med fornavnet Felipe, der sikrer sig det ledige sæde hos Lotus efter Kimi Räikkönen.

Felipe Massa har siden fyringen fra Ferrari været en stærk kandidat til jobbet, men nu er en anden Felipe med efternavnet Nasr dukket op som kandidat.

Ud over at Nasr er hurtig, så skulle han også have omkring 15 millioner $ med i bagagen, hvilket Lotus med deres trængte økonomi godt kunne falde for.

Massa kommer helt sikkert ikke til Lotus som betalingskører, men selvom han forventes at skulle have en løn tæt på den, Räikkönen har fået, eller skulle have, kan Massa godt vise sig at give bedre økonomi end Nasr, da hans navn vil tiltrække flere sponsorer.

Med ankomsten af endnu en brasilianer til kampen om det mest eftertragtede Formel 1 sæde ser det svært ud for Hülkenberg, der ellers længe har stået som den helt store favorit.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ecclestone tror Vettel får det svært i 2014 Horner vil lukke VM ASAP »