Kun en rød køredragt hjælper

Sebastian Vettel var ikke populær, da han vandt det italienske grand prix foran Fernando Alonso og de mange tusinde tifosi. Der blev buhet af vinderen i en sådan grad, at selv Ferrari-præsidenten blev flov. Der findes en løsning til at stoppe dette.

Sebastian Vettel . Copyright Ewert Foto

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 13/9 2013 klokken 12:09

Sebastian Vettels buh-råb på Monza var ikke velset, men tifosierne elsker Ferrari højere end noget andet. Selv tog Sebastian Vettel de mange buh-råb med sindsro, og han havde forventet det. Det viser bare, at Red Bull gør det bedre end Ferrari.

Sebastian Vettel vender ryggen til buhråbene. Hvis de ikke buher gør vi det ikke godt nok.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


"Jo mere de buher, jo bedre har vi gjort det," udtalte Sebastian om mandagen.

Ferrari-præsidenten var dog ikke stolt af sine fanatiske landsmænd og sagde under ’Frankfurt Motor Show’:

”Tak til fansene, der er fantastiske.”

”Men vi kunne godt have gjort det uden de mange buhråb af Vettel.”

Michael Schumacher kender løsningen på problemet.

“De elskede mig ikke i starten. For det, kræver det at man har en rød køredragt.”

En rød køredragt er det eneste, der kan stoppe tifosiernes buhen. Copyright Ferrari Media

”De respekterer Sebastians resultat, men de er ikke altid i stand til at reagere anderledes fra en følelsesmæssig side.”

Michael Schumacher vandt Italiens grand prix fem gange som Ferrari-kører. Da Schumi i 2010 vendte tilbage til Formel 1 blev han budt velkommen med en større klapsalve på Monza end Ferraris egne kørere.

Der går så nok et par år endnu, hvor Sebastian Vettel må finde sig i buhråb fra tifosi.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Topkandidaterne til Lotus-sædet Webber tror Vettel skifter til Ferrari »