Skifter Massa til Lotus?

Lotus' teamchef, Eric Boullier, har i et interview efter offentliggørelsen af Räikkönens farvel til holdet udtalt, at Felipe Massa så absolut er en kandidat til at snuppe det ledige sæde, der nu er det mest eftertragtede sæde i Formel 1 feltet.

Felipe Massa . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/9 2013 klokken 13:09

Felipe Massas manager, Nicholas Todt, har udtalt, at den nu 32 år gamle Felipe Massa er en af kandidaterne til at fylde sædet ud hos Lotus efter Kimi Räikkönens farvel.

”Der er ingen tvivl om, at Lotus har det bedste sæde,” kom det fra Todt, ”men vi kan uden tvivl understrege, at de ikke er de eneste, der har vist interesse for Felipe.”

”En ting er dog sikker, han vil ikke komme til et lille hold for at spille andenviolin, så det er vigtigt for os at finde et hold, som vil give ham muligheden for at få den førende rolle,” tilføjede Todt.

”Om Lotus sædet er det eneste interessante, må vi vente med at se. Det er dog sikkert, at vi skal holde døren åben og se os godt for de næste par uger.”

I dagene op til det italienske Grand Prix, gik der en del rygter om, at Räikkönen ville bytte sæde med Alonso, som så ikke har vist sig at være rigtigt, men måske var det et rent bytte mellem Räikkönen og Massa, der var lagt op til.

Boulier har i hvert fald bekræftet, at Massa er på deres liste over kørere de gerne vil kikke nærmere på, som erstatning for den muntre finne.

Sauber er et af de andre hold, der har udvist interesse for Massa, men om deres bil er god nok til at få brasilianeren tilbage på holdet, er uvist.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonso: Svært at sige farvel Lotus er ikke bitre efter tabet »