Forhåbningerne til SA06 er dog store. Mark Preston fra Super Aguri siger: ”Det var bedre at bruge penge på aerodynamikken i stedet for på et nyt monocoque. Med den nye bil sparer vi 20 kg, så vi kan bruge mere ballast under opsætningen af bilen.”
SA06 vil blive 20 kg lettere end den nuværende SA05, og det er noget som Franck Montagny lider under, da han vejer en del mere end Takuma Sato, der kan få en bedre fordeling af ballastvægt.
Takuma Sato forventes at blive 3 sekunder hurtigere med SA06
Aguri Suzuki har store forventninger til SA06. Selv om bilen end ikke er samlet endnu, så siger teamchefen for Super Aguri: ”Den nye bil vil med det samme gøre os tre sekunder hurtigere. Så kan vi angribe Midland og Toro Rosso.”
Forventningerne til SA06 er altså store, og Aguri Suzuki har i et interview fortalt, at han på trods af de mange problemer i år er glad for, at hans team deltager i årets Formel 1 mesterskab.