James Calado kørte med i dette års Young Drivers-test for netop Force India, og allerede nu er han lovet flere fredagstræninger i løbet af den resterende del af sæsonen.
James Calado kører i GP2 for ART-holdet, hvor han med en femteplads i mesterskabet stadig har en chance for at vinde GP2-titlen.
James Calado
Copyright Sahara Force India
Force India-teamchef Vijay Mallya udtaler:
“Vi arbejdede med ham under Silverstone-testen, og han imponerede alle med sin fart og stabilitet.”
”Vi har altid prøvet at støtte unge kørere, og dette er en god mulighed for James til at opnå noget værdifuld erfaring med at køre under en Formel 1-løbsweekend.”
”James vil tage del i den første frie træningssession på fredag. Han vil også køre træning under flere andre løb i år.”
James Calado
Copyright Sahara Force India
De tre seneste fredagstestere har alle fået debut i Formel 1. Paul di Resta, Nico Hulkenberg og Jules Bianchi er alle etablerede kørere i Formel 1.
Force India var anset som det mest sandsynlige sted for en eventuel debut til Kevin Magnussen.