Daniel bekræftet

Mandag aften kom bekræftelsen. Daniel Ricciardo bliver Sebastian Vettels nye holdkammerat til næste år. Dermed stopper alle spekulationer omkring Fernando Alonso og Kimi Räikkönen. Daniel har allerede fået støbt et sæde til 2014-modellen.

Daniel Ricciardo . Copyright Getty Images/Toro Rosso

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 3/9 2013 klokken 05:09

For et par dage siden kom det frem, at Daniel Ricciardo havde været forbi Milton Keynes for at få støbt et sæde, og samtidig at han var for hoftebred til 2014-mock uppen. De første tanker gik tilbage til Nigel Mansell og hans kingsize-McLaren i 1995.

Det var dog her, at det stod fast, at Daniel Ricciardo ville blive den nye kører, selv om Mark Webber tidligere på ugen havde fortalt journalister, at der var gode nyheder for Australien. Udtalelser som Red Bull tog afstand fra.

Nu er bekræftelsen kommet på Red Bulls hjemmeside. Der nævnes ingen steder en kontraktlængde, så det eneste vi med sikkerhed kan sige er, at kontrakten gælder for 2014 og sandsynligvis med diverse optioner for kontraktforlængelse.

Bekræftelsen kommer i form af en video, som du kan se nedenunder.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonso nu som holdejer Navneændring i Barcelona »