Lopez: Penge styrer ikke Kimi

Lotus' holdejer Gerard Lopez er sikker på, at Kimi Raikkonen sætter performance foran penge, når han skal vælge sit fremtidige team.

Kimi Raikkonen . Copyright Lotus GP

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 1/9 2013 klokken 11:09

To år efter sit comeback er finnen blevet tæt forbundet med flere teams, der ønsker en underskrift fra den lynhurtige Iceman.

Lotus har tidligere udtalt, at de ønsker at fastholde deres nuværende line-up, mens Red Bull en overgang var tæt på at snuppe Raikkonen, men i stedet gav man Daniel Ricciardo chancen. Ferrari synes at være det mest sandsynlige team, hvis Lotus ikke formår at holde på Raikkonen.

Direkte adspurgt om, hvorvidt Raikkonens tidligere udtalelser omkring "bestemte emner", såsom løn der ikke var betalt, kunne have en direkte årsag, hvis Raikkonen valgte at forlade teamet, udtaler Lopez:

"Det er ikke længere et emne. Jeg er sikker på at han har haft stor indflydelse, men det er dét," udtaler Lopez til Autosport.

"Hans fokus lige nu ligger i at være sikker på, at vi også er et top-team til næste år, også selvom der kommer en masse nye tekniske specifikationer. Han ville have, at vi kun er et kundeteam."

"Jeg sagde for to måneder siden, at så længe han får hvad han vil, hvilket i dette tilfælde er tekniske garantier fra os i forhold til hvor tæt vi er på Renault, så er der en stor chance for, at han bliver," slutter Lopez.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Lauda skynder på Ferrari Ecclestone: Vi har kontrakt med Pirelli »