• Forside

Geoff Willis fyret hos Honda Racing

Geoff Willis kom fra Williams til BAR Honda i 2002. Han er seneste seniormedarbejder i Formel 1, der bliver fyret i år F1 cirkuset. Officielt er han kun blevet omstruktureret, men indirekte er han fyret.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 21/6 2006 klokken 19:06

Det skyldes årets katastrofale resultater for Honda Racing, der har fået ledelsen til at omstrukturere den tekniske del af Honda. En talsmand fra Honda har udtalt:

”Der er i øjeblikket diskussioner i gang med Geoff Willlis omkring hans fremtid i teamet.”

Geoff Willis’ plads hos Honda er blevet overtaget af japanske Shuhei Nakamoto, der kom til holdet ved Hondas officielle opkøb af BAR Honda teamet sidste år.


Shuhei Nakamoto har overtaget Geoff Willis' plads hos Honda Racing

Der er ikke kommet nogen officiel fyring af Geoff Willis endnu. På Hondaracingf1.com står der kun, at Shuhei Nakamoto er blevet forfremmet til Senior Technical Director, og at der som skrevet tidligere er diskussioner i gang med Geoff Willis omkring hans fremtid.

Nick Fry, Honda Racing F1 siger

“Honda har sat sig nogle store mål for Formel 1 holdet og investeret store summer for at opnå disse, så vi er nødt til at sikre os, at vi gør det bedste for at opfylde disse. Shuhei Nakamoto har en god historie hos Honda og vi har tillid til, at hans forfremmelse sammen med vores investeringer i hovedkvarteret i Brackley vil være med til at sikre os vores mål.”