Belgiens GP - Løbet: Flyvende Vettel vinder igen

SPA er kendt for vildt vejr og lige så vilde overhalinger. Kvalifikationen til løbet var tæt, med pole til Hamilton, men de efterfølgende kørere er sultne efter point. Der er lagt op til noget godt ræs i dag.

Sebastian Vettel Belgiens GP 2013 . Copyright Red Bull Media

Af: Nadia Enevoldsen (ne@bmf1.dk) d. 25/8 2013 klokken 13:08

Hvis førerpositionen skifter lige så meget i dag som i går, så får vi et af årets bedste løb.

Både Hamilton og Vettel plejer at være hurtige til starten, hvorimod Webber fra 3. startplacering normalt er lidt træg i betrækket. Spændende bliver det at se di Resta fra 5. placering, da han tidligere har udvist stort potentiale.

Nede som 8'er og 9'er starter Kimi og Alonso, der begge er kendt for at være suveræne på SPA - Og for at have nogen indbyrdes gode kampe.

Vejrudsigten siger mulighed for regn, og vi er selvfølgelig klar på det hele LIVE her på BMF1.

Mercedes Belgiens GP 2013 copyright Mercedes AMG

Den står på 44 omgange på SPA, hvor valget af dæk står mellem det hårde dæk og medium dækket. Pirelli har forud for løbet sagt, at de forventer 1-2 stop strategier.

Næsten alle kørere har valgt at starte på medium dækket. Dette skyldes højst sandsynligt udsigten til regn senere.

Omgang 1-5
Starten går, og Hamilton kommer godt afsted. Der er vild røg fra flere bremser, men alle kommer ud af første sving.

Vettel laver et vellykket angreb på Hamilton, der forsøger at komme tilbage, men fejler.

Stillingen er efter starten:
Vettel
Hamilton
Rosberg
Button
Alonso
Webber
di Resta
Hülkenberg
Grosjean
Räikkönen

Alonso forsøger sig på Button med hurtigste sektortid. Han har allerede hentet 5 placeringer siden start.

På 3. omgang ligger Van der Garde helt oppe som 14'er endnu i sin Caterham.

Vettel øger sit forspring til Hamilton med hurtigste tid. Der er nu næsten 3 sekunder mellem dem.

Radiomeddelelse til Vettel fortæller at han skal passe på sine dæk.

Räikkönen er forholdsvist nemt smuttet forbi Grosjean, samtidigt med at Alonso har snuppet Button med hjælp fra DRS.

Fernando Alonso Belgiens GP copyright Ferrari F1

Omgang 6-10
Webber smutter også forbi Button for P5.
Alonso er flyvende - Han kommer let forbi også Rosberg med hjælp fra DRS.

Hülkenberg og Kimi ligger tæt i kamp om P8. Foran dem ligger di Resta, der skal passe på ikke at blive en overhalet.

Grosjean og Pérez har ligeledes en tæt kamp for P10.

Kimi forsøger sig på Hülkenberg, men må opgive. Der er en del røg og støv fra hans bremser - De er måske ved at blive for varme.

Pérez får efter en omgang taget Grosjean, der skrider ud og mister endnu en placering til Massa. Franskmanden er nu P12.

Der kommer meddelelse fra stewards om, at den ovenstående hændelse vil blive undersøgt.

Kimi har også fået taget Hülkenberg, men der er stadig en del støv fra bremserne.

Massa og Hülkenberg er de første to i pit.

Sergio Perez Belgiens GP 2013 copyright McLaren Group

Omgang 11-15
Stillingen er øjeblikkeligt:
Vettel
Hamilton
Alonso
Rosberg
Webber
Button
di Resta
Räikkönen
Pérez
Grosjean

Støvet fra Kimis bremser ser ud til at være stoppet, hvor di Resta går i pit og sender Kimi op på P7.

Hamilton går i pit fra P2, hvor Pérez får en drive through straf for at have tvunget Grosjean af banen.

Alle kørere ligger endnu tæt, så alle muligheder er åbne.

Sutil, Maldonado, Rosberg pitter alle.

Alonso og Webber pitter, hvor Kimi får at vide over radioen, der er lidt problemer med bilen - Højst sandsynligt med bremserne.

Vettel pitter også, og efterlader Button og Kimi som de eneste uden pitstop i top 5.
Kimi følger dog trop, hvor Hamilton sætter hurtigste tid.

Alonso og Hamilton har tæt kamp for P3, men som det ser ud nu, vinder Alonso den.

Den øjeblikkelige stilling lyder:
Vettel
Button
Alonso
Hamilton
Grosjean
Rosberg
Webber
Ricciardo
Gutierrez
Massa

Jenson Button Belgiens GP 2013 copyright McLaren Group

Omgang 16-20
Button, Grosjean, Ricciardo og Gutierrez mangler stadig at pitte.

Räikkönen er så småt på vej tilbage efter sit pitstop - Overhaling af Pérez sender ham op som 10'er.
Button går i pit, hvor Webber efter en længere kamp er kommet foran Grosjean.

Kimi nupper Gutierrez for 9. pladsen, hvor di Resta misser et sving fra P11 og mister 2 placeringer på det.

I Eau Rouge så det ud som om, der røg noget af Sutils bil, da han overhalede Gutierrez.

Omgang 21-25
Kun Grosjean mangler at stoppe - Han går helt sikkert efter en 1-stop strategi.

Der er kommet lidt mere spredning i feltet nu, men i top ti er største afstand stadig under 9 sekunder. Denne afstand er mellem Webber og Grosjean fra P5 til P6.

Button smutter dog hurtigt forbi Grosjean i den sammenhæng.

Den øjeblikkelige stilling lyder:
Vettel
Alonso
Hamilton
Rosberg
Webber
Button
Grosjean
Massa
Räikkönen
Sutil

Vettel øger i front - Der er nu lige under 9 sekunder ned til Alonso.

Grosjean tager sit første pit stop og fuldgør derved første pitrunde for kørerne.

Massa ligger øjeblikkeligt P7, men bliver angrebet bagfra af Räikkönen. Der er under et sekund mellem de to.

Brasilianeren ser dog ud til at kunne holde finnen bag sig.
Kun første sektor falder til Kimis fordel på den seneste omgang. Ferrarien er langt hurtigere på de lige strækninger, hvilket kommer til fordel tidsmæssigt.

Mark Webber Belgiens GP 2013 copyright Red Bull Media

Omgang 26-30
Anden pitrunde går igang, hvor Rosberg pitter fra P4. Kimi er blevet træt af at ligge bag Massa og går ligeledes i pit.

Han bliver rullet ind i garagen med røg fra forreste bremser. Hans løb er slut.
Med den afgang slutter Kimis rekord af 27 afsluttede løb i pointene.

Hamilton, Sutil, Massa pitter.

Radiomeddelelse fortæller, at det netop er bremserne, den var gal med på Kimis bil.

Vi har endnu Vettel i front, efterfulgt af Alonso, Webber, Button, Hamilton og Rosberg.

Sammenstøg mellem di Resta og Maldonado. Maldonado går ny næse og nye dæk i pitten. Di Resta udgår.

Alonso tager sit andet pitstop og er på banen igen som 3'er.
Webber pitter ligeledes, men kommer med et dårligere stop på banen igen som 6'er.

Uheldet mellem Maldonado og di Resta vil blive undersøgt.

Omgang 31-35
Vettel pitter, men beholder føringen foran Alonso, der sætter hurtigste tid.

Stillingen er som følger:
Vettel
Alonso
Button
Hamilton
Rosberg
Webber
Grosjean
Massa
Ricciardo
Pérez

Sutil
Hülkenberg
Vergne
Gutierrez
Bottas
Maldonado
Van der Garde
Bianchi
Chilton

Udgået er di Resta, Räikkönen og Pic.

Billeder af radaren viser, at der ikke burde komme regn den næste halve time. Det betyder et løb i tørvejr.

Der er drive through straf til Chilton for at ignorere et blåt flag. Eftersom han ligger bagerst har dette ikke megen betydning for hans løb.

Button smutter i pit og er på banen igen som 6'er. Et stop på 3.3 sekunder fra McLaren.

Alle kørere har skiftet dæk til at køre færdigt, med 9 omgange igen.

Lewis Hamilton Belgiens GP 2013 copyright Mercedes AMG

Omgang 36-40
Rosberg P4 og Webber P5 er under 1 sekund fra hinanden. Deres kamp er den mest intense på banen i øjeblikket.

Dog bliver der også kørt til den længere nede i feltet, hvor Vergne kører forbi Hülkenberg, og Sutil snupper P9 fra Pérez.

Der er 10 sekunders "stop and go" straf til Maldonado for at kollidere med di Resta. Han skal altså ind og holde i 10 sekunder i pitten. Lige nu er Maldonado P16, så forskellen i hans løb bliver ikke afgjort af denne straf.

Vettel har nu over 11 sekunder ned til Alonso. Det tyder på endnu en sejr fra tyskeren.

Grosjean kæmper fra P7 for at holde Massa bag sig.

Stillingen lyder nu:
Vettel
Alonso
Hamilton
Rosberg
Webber
Button
Grosjean
Massa
Sutil
Pérez

Maldonado tager nu sin straf.

Sebastian Vettel Belgiens GP 2013 copyright Red Bull Media

Omgang 41-44
Der er nu straf til Gutierrez for at få en fordel ved at køre uden for banen. Straffen er en drive through.

Gutierrez ligger øjeblikkeligt 14'er.

Massa smutter forbi Grosjean. Franskmandens dæk er ved at være godt brugte grundet 1-stop strategien.

Pérez bliver taget på langsiden af Ricciardo. STR bilen er langt hurtigere end McLaren på lige strækninger.

2 omgange igen. Fronten ser ret statisk ud, med mere end ti sekunder mellem hver af de 3 forreste kørere.

Sidste omgang. Ikke meget at berette af spænding.

Løbet slutter med en flyvende tysker:
Vettel
Alonso
Hamilton
Rosberg
Webber

Button
Massa
Grosjean
Sutil
Ricciardo

Pérez
Vergne
Hülkenberg
Gutierrez
Bottas

Van der Garde
Maldonado
Bianchi
Chilton

Udgået: di Resta, Räikkönen, Pic.

Et fatalt løb for Kimi, der mister andenpladsen i VM stillingen, men fantastisk for Vettel og hans fans, der øger endnu mere.

Vi fra BMF1 takker af for i dag og drager næste gang, d.6-8. september, afsted til Monza.
Der vil selvfølgelig være folk tilbage til at holde Jer opdateret om løbsweekenden som sædvanligt.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 2. Sebastian Vettel Oracle Red Bull Racing
P
1T23:42.196 2 25
2. 9. Fernando Alonso Scuderia Ferrari
P
1T23:58.996 2 18
3. 1. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T24:09.896 2 15
4. 4. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T24:11.996 2 12
5. 3. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
1T24:15.996 2 10
6. 6. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
1T24:22.896 2 8
7. 10. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1T24:36.096 2 6
11. 13. Sergio Perez McLaren Formula 1 Team
P
1T25:04.096 2 0
15. 20. Valtteri Bottas Williams Racing
P
1T23:52.241 2 0
17. 17. Pastor Maldonado Williams Racing
P
43 omg. 3 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Belgiens GP: 3. frie træning: Vettel hurtigst Ricciardo til Red Bull »