Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/8 2013 klokken 09:08
Regn, regn og atter regn, kunne nemt være overskriften for vejrudsigten forud for Belgiens Formel 1 Grand Prix i den kommende weekend.
Fredag ser dog ud til at kunne være en undtagelse, men ikke med så stor sikkerhed, at meteorologerne er klar til at erklære tørvejr under de to træninger.
Meteorologerne er dog meget sikre på, at tredie frie træning og kvalifikationen vil blive afviklet i regn.
Lige så sikre de er på regn om lørdagen, lige så sikre er de på regn om søndagen. Her falder temperaturene tilmed fra lørdagens 26 grader til 21 grader.
Det betyder også, at de hold vi har set klare sig godt i varmen, er på vej til en weekend med udfordringer.
Vi kan blot sige velkommen tilbage efter sommerferien. Varmen er lukket ned, og der er lukket op for vandet.