Ricciardo annonceres på Spa

Der er ikke meget, der tyder på at det ikke bliver Daniel Ricciardo, der bliver Sebastian Vettels holdkammerat i 2014. Tyske ’Sport Bild’ menes at vide, at kontrakten er underskrevet, og Red Bull vil komme med en annoncering næste weekend.

Daniel Ricciardo . Copyright Getty Images/Toro Rosso

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 18/8 2013 klokken 19:08

Dr. Helmut Marko bekræfter, at der kommer en annoncering næste uge. Han vil dog ikke udtale sig om, hvad den går ud på, så indtil videre har Kimi Raikkonen og Fernando Alonso stadig en chance for at skifte til den røde tyr.

”Uheldigvis kan jeg ikke sige mere end, at vi vil komme med en annoncering på Spa.”

Daniel Ricciardo
Copyright Getty Images/Toro Rosso


Daniel Ricciardo kan heller ikke udtale sig, men til ’Sport Bild’ udtaler australieren, at han kommer godt ud af det med Sebastian Vettel.

”Jeg kender Seb ret godt, da jeg var reservekører i 2010. Jeg var ude og spise med ham et par gange, og vi kommer rimelig godt ud af det sammen.”

Daniel Ricciardo forventer, at han får samme status som Sebastian Vettel, men naturligvis ikke fra start af.

”Naturligvis ikke i starten af sæsonen, men jeg er i Formel 1 for at blive den bedste.”

Medmindre Ferrari snigløber Red Bull og annoncerer en ny kører før Red Bull, så har vi noget at glæde os til næste weekend.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vind eksklusiv plads til visning af filmen Rush Alonso vil give problemer »