Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 16/8 2013 klokken 17:08
Da Mark Webber bekendtgjorde, at han stoppede i Formel 1 efter denne sæson, skulle der naturligvis findes en afløser for australieren. Kort tid efter meldte Red Bull ud, at Lotus' Kimi Raikkonen og Torro Rosso duoen Jean-Eric Vergne og Daniel Ricciardo var på listen over mulige bejlere til det ledige sæde.
Senere hen blev Fernando Alonso også sat i forbindelse med energigiganten, og rygterne har siden været mere og mere tiltagende, og det selvom spanieren har en langtidskontrakt med Ferrari.
Det skulle angiveligt være Red Bull ejer Dietrich Mateschitz der er interesseret i at få bragt Alonso til teamet.
Ilta-Sanomat, den finske avis, hævder at Alonso nu er Red Bulls førsteprioritet, hvorfor Ferrari nu har kastet blikket efter finnen, som kørte for teamet tilbage i 2007 og frem til 2009, hvor han nåede at vinde sit hidtil eneste verdensmesterskab, og hvor han senere blev betalt for at forlade Ferrari til fordel for netop Alonso.
Rygterne fra den finske avis bliver ikke støttet fra andre medier, så sandsynligheden for et iskoldt comeback til den stejlende hingst synes indtil videre ikke videre sandsynligt.