Perez: Det kunne være bedre!

Det første år hos McLaren har været væsentlig vanskeligere, end Sergio Perez havde ventet. Efter en til tider svær tid hos Sauber havde den unge Mexikaner måske forventet en nemmere start hos hæderkronede McLaren.

Sergio Perez . Copyright McLaren Media

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 13/8 2013 klokken 13:08

Med ordene: ”Det har været et ekstremt hårdt år,” bedømmer Perez sæsonens første halvdel som seks til syv ud af ti, og han håber at kunne forbedre sig i sæsonens resterende løb.

Sergio Perez. Copyright McLaren Mercedes

Med 18 point og en sjetteplads i Bahrain som årets bedste placering siger Perez, at vi kan forvente meget mere fra ham i de sidste ni løb.

Hovedpersonen er til dels undskyldt, da de massive ændringer, som McLaren har indført henover vinteren, tilsyneladende har været mere, end det ambitiøse team har magtet at omsætte til resultater.

Sergio Perez. Copyright McLaren Media

”Jeg har kun kørt ti løb for McLaren, og vi har haft nogle svære løb indtil nu, så jeg tror, at de næste ni bliver væsentlig bedre,” udtaler han. ”Hvis jeg skal sætte et tal på min egen præstation (ud af ti) vil jeg sige seks til syv, fordi der er god plads til forbedringer sammen med teamet.”

Ifølge Perez har bilen aldrig været den samme to løb i træk, da teamet har forsøgt at løse problemerne fra løb til løb, hvilket uden tvivl har frustreret ham en del.

Mclaren pitvæg Ungarns GP 2013. Copyright McLaren Group

”Det har været et ekstremt hårdt år, min første sæson hos McLaren. Det har været ekstremt svært at lære bilen at kende. Siden den første gang, jeg kørte bilen i Jerez og til nu, er den ændret totalt.”

”Og hver weekend foretager vi ændringer om fredagen, vi prøver nye ting, hver lørdag starter vi med en ny bil. Generelt set vil jeg dog sige, at min forståelse af teamet er vokset meget siden sæsonstarten.”

Sergio Perez Australiens GP fredag 2013. Copyright McLaren Group

”Lige nu er jeg i en god position til hele tiden at maksimere bilens fulde potentiale og finde dens grænser og måden, vi sætter bilen op på. At maksimere alt og hver lille del er forskellen mellem Q2 og Q3.”

Sergio Perez. Copyright Sauber Motorsport

”Vi bliver meget stærkere, min gruppe af ingeniører og jeg, og jeg tror, at der er store muligheder for forbedringer,” afsluttede Perez.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« F1-kørerne var dopede Anmeldelse: MAGnificent »