Schumacher imponeret

Michael Schumacher er imponeret over den kvartet, han mener udgør cremen af cremen lige nu. Hans gamle holdkammerat Nico Rosberg er ikke inkluderet. De har alle svagheder, men arbejder hårdt på at skjule dem.

richael Schumacher . Copyright Mercedes AMG

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 12/8 2013 klokken 19:08

Michael Schumacher roser i et interview på italienske ’Sky’ fire kørere som værende de bedste i Formel 1 lige nu. Det er ikke overraskende verdensmestrene Vettel, Alonso, Raikkonen og Hamilton.

Tre af F1's bedste kørere på podiet i Ungarn
Copyright Lotus GP


I programmet ’Signori della Formula 1’ udtaler den syvdobbelte verdensmester:

”Vettel, Alonso, Raikkonen og Hamilton er de bedste i øjeblikket.”

”De er alle mennesker, naturligvis, så de har alle deres svagheder, men de arbejder hårdt på at skjule dem. Men det er også vejen til altid bedre resultater og ikke at lave fejltagelser.”

“Jeg vil ikke analysere dem mere – Jeg mener de bedste vinder.”

Nico Rosberg nævnes ikke blandt de bedste kørere i Formel 1.
Copyright Daimler Benz


På et spørgsmål omkring Pirellis dæk udtaler Schumi:

”Denne sæson er ikke meget anderledes end sidste sæson, på nær når det kommer til problemer med dækkene.”

”Jeg sagde allerede sidste år efter Bahrain, at der var noget som ikke var rigtigt, at der var problemer, men nu har alle opdaget det.”

”På den anden side, som altid, så vinder den bedste. Og sådan skal det være. Det største problem for mig er, at dækkene skal være kompatible med majoriteten af holdene, ikke kun et par få biler som det har været de sidste to år.”

Interessant nok nævnes Nico Rosberg ikke på trods af, at han havde vundet to gange for Mercedes i år, på tidspunktet interviewet blev givet.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Jorden brænder under Massa F1-kørerne var dopede »