Monacos GP: Vejrudsigten

Så er det tid til at se Formel 1 fra det lille fyrstendømme Monaco, hvor Formel 1 feltet vil forsøge at gøre livet endnu mere spændende på de smalle gader. Regn er som regel lig med mange afkørsler, mens sol til tider giver et noget statisk løb.

Poolhygge på Red Bulls Energy Station . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/5 2013 klokken 14:05

Hvis man skal tro meteorologerne, vil vi stå overfor en weekend i Monaco, hvor kvalifikationen vil have meget stor betydning for resultatet, da det ser ud til at holde tørt.

Første og anden træning, der vil finde sted torsdag og ikke fredag som normalt, skulle holde tørt, dog er der regn på programmet for onsdag, hvilket kunne rykke sig til torsdag.

Især den første træning er der en vis usikkerhed omkring, hvilket betyder at hvis der falder regn der, vil vi se en meget begrænset aktivitet, da en afkørsel vil være fatal på den snævre bybane.

Små sejlbåde i havnen Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Fredag holder kørerne fri, for at pleje alle de lokale stjerner og for nogens vedkommende, give deres egne lejligheder et sjældent besøg.

Lørdag skulle det holde tørt hele dagen, så tredje træning og kvalifikation vil blive afviklet under så optimale forhold som muligt i forhold til søndagens GP.

Søndag byder ligeledes på tørvejr og temperaturer omkring 18 grader. Så det bliver ikke så varmt at dækkene smelter, og regnvejrsdækkene ser ud til at få lov til at blive i garagen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Spaniens GP: Vejret Canadas GP: Vejret »