• Forside

Schumacher kan måske skifte til Toyota

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Peter Fyllgraf (pfy@bmf1.dk) d. 10/1 2006 klokken 18:01

Michael Schumacher sættes nu i forbindelse med et skifte fra Ferrari til Toyota. Det er den syvdobbelte verdensmesters manager, Willi Weber, der i en udtalelse til den tyske avis ”Bild”, ikke afviser tanken.


Dette skal også ses i kølvandet på, at Schumacher for nylig har udtalt, at et skifte fra Ferrari er muligt, hvis ikke Ferrari leverer en konkurrencedygtig pakke til denne sæson.


Bortset fra det tvivlsomme ved dette mulige skift, så kunne det være fornøjeligt at se Schumacher brødrene køre for samme hold. Michael Schumacher, der gerne holder kortene tæt til kroppen, ville kun bekræfte at der var en 1% chance for et skift ved slutningen af denne sæson.
Willi Weber forklarede:” Selv om McLaren har skrevet under på en aftale med Fernando Alonso, så er der stadig en stor spiller på banen”.


Og den spiller er Toyota, der med det største budget i Formel 1, anslået til over 500 mio. dollars, er de eneste der kan honorere den syvdobbelte verdensmesters lønkrav.


Hvorom alting er, så afhænger det hele af hvorledes sæsonen forløber for Ferrari, der for at skulle holde på den 37-årige tysker, skal levere en bil der kan vinde og gør det.