Bahrains GP: Vejret

For første gang i år, går vi ind til en Formel 1 weekend uden nogle meldinger om mulighed for regn, når vi i den kommende weekend skal se Formel 1 fra ørkenen i Bahrain.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/4 2013 klokken 09:04

Sol, sol og atter sol er, hvad der venter os og ikke mindst Formel 1 holdene, når de i den kommende weekend indtager Bahrain for at afvikle årets 4. Formel 1 Grand Prix.

Sidste år var der mange der mente, at løbet ikke skulle finde sted, som følge af landets interne problemer med at overholde menneskerettighederne, men sådan ser det ikke ud til at være i år, selvom ikke meget er ændret.

Det betyder dog, at vi, der elsker Formel 1, forhåbentligt ikke behøver at bruge så megen tid på at omtale sikkerhed og protester, men kan fokusere på det, det hele handler om for os, nemlig Formel 1 og den store dækkrig.

Vejrudsigten for fredag, byder på en masse sol og temperaturer på op til 34 grader.

Lørdag ser helt identisk ud med fredag, mens temperaturerne skulle stige til 36 grader søndag.

Vind kan ofte være en stor udfordring på ørkenbanen i Bahrain, men også den del ser ud til at holde sig nogenlunde i ro.

Pirelli har i år lavet et dæk, der holder ekstremt dårligt, hvilket de meget høje temperaturer i Bahrain næppe vil gøre bedre, så mon ikke der vil blive langet yderligere ud efter dækkene i denne weekend?

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kinas GP: Vejret Spaniens GP: Vejret »