Malaysias GP: Vejret

Vejret har været på de flestes læber herhjemme i den seneste tid, og lige præcis vejret skal på sin vis også på dagsordenen nu, men uden brug af ord som minusgrader og snestorm - og så alligevel lidt.

. Copyright Daimler-Benz

Af: Lea Petersen (2) (lap_old@bmf1.dk) d. 19/3 2013 klokken 15:03

Hvis man savner plusgrader, kan man med fordel tage til Kuala Lumpur i Malaysia - til gengæld skal man i så fald huske sin paraply.

Her er vejrudsigten for Malaysias GP:

Fredag
Udover temperaturer på ca. 33 grader, er der lidt uenighed i forhold til fredagens vejr. Nogle medier siger at det vil blive overskyet, men ellers holde tørt, mens andre medier lover regn.

Lørdag
Til gengæld er de fleste medier enige om, at der ikke vil falde noget regn på lørdag. Vejrudsigten siger overvejende skyet vejr og 33 grader - så der skulle ikke være nogen risiko for, at kvalifikationen må udskydes på grund af lidt dryp fra oven.

Søndag
Regn om fredagen eller ej - rigtig meget tyder på, at Malaysias GP ikke bliver et tørt et af slagsen. Nogle medier forudsiger at det vil blive stormvejr, hvorimod andre forholder sig mere afventende mht. deciderede stormvarsler. Temperaturerne kommer ikke til at ændre sig særlig meget i forhold til de to foregående dage. Endnu en dag med et termometer, der viser 33 grader.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Australiens GP: (regn)vejret Kinas GP: Vejret »