Det startuheld som vi heldigvis slap for i Formel 1 Grand Prixet søndag havde vi dagen før i GP2 løbet. Det betød at franske Nicolas Lapierres bil blev skudt op i luften af en forankørendes bagdæk og nedslaget var så hårdt, at franskmanden brækkede dele af ryggen.
Nicolas Lapierre er heldigvis ved bedring, men han fik beskadiget de to ryghvirvler D6 og D7. Nicolas’ manager Didier Coton taler på sin kørers vegne, da han til den officielle GP2 hjemmeside siger, at
Nicolas Lapierre i den flyvende GP2 racer.
”Nicolas har beskadiget to ryghvirvler – D6 og D7. Han er i smerte, men er ellers i bedring.”
”Han pådrog sig skaderne da han landede efter uheldet i det første sving i Monaco. Det er en rent brud, meget smertefuldt, men heldigvis ikke noget rigtig alvorligt. Nicolas har det godt og håber på at tage hjem i dag. Hans skader skal have tid til at hele.”
“Nu skal vi have ham hjem og sørge for, at han har det godt, og så ellers lade helingprocessen begynde. Han vil komme til at bære et korset for at hans ryg kan blive støttet, og han vil blive i stand til at gå igen.”
Nicolas Lapierre kom til skade ved Monacos GP2 løb.
"Overordnet set har han det godt, er ved godt humør og ser frem til at komme tilbage til racing.”
Hvem der skal afløse Nicolas Lapierre på Silverstone vides ikke endnu.