Singapores GP - Vejret

Det nært forestående Grand Prix på Singapore Street Circuit ser ud til at blive et meget vådt et af slagsen. Regn fredag, regn lørdag og så lige lidt mere regn på søndag.

Singapore by Night . Copyright Pirelli

Af: Lea Petersen (2) (lap_old@bmf1.dk) d. 18/9 2012 klokken 19:09

Vi må håbe på at Pirelli har pakket rigeligt med regnverjsdæk til weekenden, for dem bliver der med meget stor sandsynlighed brug for.

Som det ser ud lige nu, vil regnvejret hænge tungt over Singapore det meste af denne uge, og weekenden kommer ikke til at gå fri. Desuden ser det ikke kun ud til at blive en meget våd, men også en meget varm fornøjelse. Termometret vil i løbet af weekenden snige sig op i nærheden af de 30 graders varme.

Her er vejrudsigten for Singapores Grand Prix:

Fredag
Regn stort set hele dagen og temperaturer på godt 29 grader.

Lørdag
Lørdagen ser som sagt også ud til at regne væk, men der skulle også være mulighed for, at solen kan titte en lille smule frem bag det tunge skydække. 28 grader.

Søndag
I har nok allerede gættet, at det også kommer til at regne søndag. Det meste regn ser ud til at falde midt på dagen, og vi kan derfor håbe på, at det vil stilne lidt af ud på aftenen. Temperaturer på godt 28 grader.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Italiens GP: Vejret Japans Grand Prix – Vejret »