BMW vender ikke tilbage (foreløbig)

Med det nye motorreglement er der blevet spekuleret i om det åbnede for flere nye motorfabrikanter. Således har der været meget stor spekulation om, hvorvidt VW ville lave en motor, men også om BMW kunne få lyst til at vende tilbage. Det har de ikke.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 5/9 2012 klokken 11:09

BMW kommer ikke til at bygge motorer til Formel 1, når det nye motorreglement træder i kraft. Det bekræfter det bayerske mærkes motorsportschef Jens Marquardt overfor ’Motorsport Aktuell.

”Der er på nuværende tidspunkt ingen planer.”

”I juli 2009 traf vi en meget klar beslutning. Beslutningen består.”

”Vi er meget velpositionerede, hvad angår vores motorsportsprogram, og det kommer ikke til at ændre sig for nuværende.”

Dermed udelukker man ikke, at man kan vende tilbage, men at det ikke sker indenfor den nærmeste fremtid.

BMW er i år vendt tilbage til DTM, og har samtidig gang i flere sportsvogns- og standardvognsprogrammer.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« D'Ambrosio kører for Lotus i weekenden Alonso frygter Hamilton »