Italiens GP: TV Tider

Efter et spændende løb på Spa er vi nu nået til Italien, hvor vi endnu engang skal se Formel 1 fra Monza, lige udenfor Milano.

Tifosi fejrer Ferraris tredjeplads . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/9 2012 klokken 16:09

Sommerferien blev afløst af et hæsblæsende løb, med en dramatisk start, der sendte Alonso og Hamilton ud af løbet, hvilket Vettel og Button fik rigtigt meget fordel af.

Fernando Alonso fører dog fortsat rimeligt komfortabelt, men har nu ikke point nok til at være sikker på at fører mesterskabet, efter Monza, skulle han endnu en gang være uheldig.

Red Bulls Sebastian Vettel kørte et overbevisende løb på Spa, men forventes at få det svært på Monza, der giver de biler med en høj topfart en større fordel, end dem der er hurtige i snævre sving som Red Bull.

Hvem der tager pole position og ikke mindst hvem der vinder på Monza i år finder vi ud af om en lille uges tid, men indtil da skal i vanen tro lige vide, hvornår i skal sidde klar ved TV-skærmene. Her er TV tiderne for Italiens Formel 1 Grand Prix:

Fredag

Fredag den 7. september 2012
Session Italien TV3+ RTL
1. frie træning 10:00-11:30 09:55-11:35 -
2. frie træning 14:00-15:30 13:55-15:35 -


Lørdag

Lørdag den 8. september 2012
Session Italien TV3+ RTL
3. frie træning 11:00-12:00 10:55-12:05 12:30-13:30
Kvalifikationen 14:00-15:00 13:55-15:15 13:30-15:35


Søndag

Søndag den 9. september 2012
Session Italien TV3+ RTL
Optakt - 12:30-14:00 12:45-14:00
Løbet 14:00-16:00 14:00-16:00 14:00-15:45
Nedtakt - 16:00-16:30 -


Ud over at se Formel 1 i TV, er der jo også muligheden for at være der selv.

BMF1 har en flok på banen i den kommende weekend, hvilket vil give lidt udfordringer i forhold til LIVE dækniong, men vi vil naturligvis gøre vores bedste.
BMF1 skribent Peter Hartig med den gamle Monza oval i baggrunden

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.